Hvordan var det så? Tjah, måske burde jeg ikke udtale mig for meget, for jeg er simpelthen nok for utålmodig til at være en del af målgruppen for dette spil. Jeg kan ikke lide at sidde fast, og da slet ikke i uhyggelige spil. Det betyder altså, at hvis jeg ikke kan komme længere, så kigger jeg straks efter hjælp på nettet. På den måde får jeg måske ikke de "aha"oplevelser, som eventuelt kunne være spillets force. Men eftersom jeg jo tog action-stien, så burde spillets kerne jo være kampene og ikke gåderne, og her må jeg indrømme, at jeg var lidt skuffet.Selvom Carnbys mindste våben er en dobbeltløbet pistol, og han senere får lov til at lege med en triple-løbet shotgun, en granatkaster, et raketskyder, en plasmapistol og en super-el-pistol, så er Alone in the Dark 4 bare intet i forhold til Resident Evil, når det kommer til skyderi. Der mangler simpelthen noget tilfredsstillelse. En anden ting, jeg ikke kan lide, er at monstrene har en tendens til at respawne. Jeg ved godt, at det også forekommer i Resident Evil, men jeg mindes, at man der næsten altid får en forklaring. "Vinduerne kan ikke længere holde zombiene ude, så nu er gangen fyldt med dem", og den slags. Jeg kan ikke komme i tanker om ret mange spil, hvor jeg syntes at respawning var en god ting, og det gælder altså også for Alone in the Dark 4.
En fjende, der smider mig tilbage til det område, jeg var i før, med tilhørende loadetid, er heller ikke noget, der er særligt godt for helhedsindrykket. Der var også en anden ting, som jeg gik og brokkede mig lidt over, og tænkte: "Det skriver jeg i min blog! Så skal det rigtig få, det spil", men nu har jeg glemt det igen, så det var åbenbart ikke så slemt alligevel.
Det var ganske fint at opleve spillet, men det er nok lidt svært ligefrem at anbefale det til nogen. Hvordan mon 5'eren bliver ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar