1) Lightning er ikke bare på alle måder en utroligt spændende og lækker hovedperson; hun er også helt utroligt smuk, og med en hårfarve som er fascinerende i allerhøjeste grad. Det er både forfriskende, livsbekræftende og ganske enkelt behageligt.
2) Menuerne og brugergrænsefladen er så utroligt flot designet, at det næsten er til at overse. Vil nærmere gennemsyn, er der mange skærme i FF13, som er propfulde af information. Både i menuerne og i kampene. Men det hele er designet så elegant og overskueligt, at det både er ganske brugbart og en fryd for øjet. Den slags er slet ikke særligt almindeligt. Gid Firaxis var ligeså gode til at designe den slags ting, så ville Civilization nok blive endnu bedre. Sådan noget her, synes jeg trækker gevaldigt op. Prikken over i’et er de der små animationer der bliver vist, når man kigger på en figurs våben ellers status. De er simpelthen så flotte, at de er til et 10-tal.
3) FF13 må, uanset hvad man ellers synes om spillet, siges at gøre op med næsten alle tænkelige kritikpunkter, som ”J-RPG’er” som regel lider under. Af samme grund er spillet jo også gentagne gange blevet kritiseret for at være så frygteligt lineært. Men er der virkelig den store forskel? Var FF7 særligt ulineært? Bevares, der var da nogle ting i løbet af spillet, som man kunne gøre, som man ikke behøvede, såsom Gongaga-byen og Yuffies by, og hele det der med at få Yuffie og Vincent med på holdet. Og det var da egentlig ret fantastisk. Men ellers var alt det ”ulineære” vel mest det der med, at gå rundt i byer, gå ind i huse, åbne kister, tale med NPC’er. Det meste af den slags er væk i FF13, og det kan så enten ses som en velsignelse eller en forbandelse. Eller hvad med et friskt pust? For til sammenligning står jo et også relativt nyt spil som Lost Odyssey, som i forhold til FF13 er helt enormt traditionelt. Da jeg nåede til ”vandbyen”… hvad er det, den hedder? Numara? Noget i den stil. Da jeg nåede dertil, åbnede der sig pludselig denne her store by, fyldt med huse og kister, som skulle gennemsøges, for der kunne jo ligge et fantastisk våben eller en ny trylleformular. Og jeg tænkte da godt nok: Hold da fest! Er den slags byvandring virkelig stadig noget, man har med i spil? Nå, ja, konklusionen må vel være, at FF13’s forsøg på ikke at skjule lineariteten ikke ligefrem er noget, der er faldet i folks smag… I hvert fald ikke, hvis man skal tro på, hvad man læser på nettet.
Til syvende og sidst er FF13 simpelthen det flotteste og lækreste spil, jeg har spillet siden The Witcher 2.
