The Cursed Crusade er næppe et spil, som får ret meget opmærksomhed hverken i Danmark eller i udlandet, og det er nok også et spil, som vil blive glemt relativt hurtigt.
For mit eget vedkommende var det fuldstændigt tilfældigt, at jeg overhovedet blev opmærksom på spillets eksistens. Jeg så det på en liste over kommende spil, og bed mærke i ordet "crusade". Eftersom jeg tidligere har beskæftiget mig temmelig meget med det Fjerde Korstog, har jeg faktisk lovet mig selv, at hvis nogen skulle finde på, at lave et spil baseret på lige netop det korstog, så skulle jeg da være den første til at købe det. Et kig på The Cursed Crusades hjemmeside afslørede, at der rent faktisk var tale om netop det fjerde korstog, og så var der jo ikke andet for, end at købe spillet.
Det skal lige nævnes, at dette fjerde korstog, som så mange andre korstog, var en militær ekspedition, støttet af paven og den katolske kirke, som havde til formål at tilbageerobre Jerusalem, men som gik helt grueligt galt, og endte med en invasion, og efterfølgende plyndring, af Konstantinopel, som var en af datidens største - og helt afgjort rigeste - byer. Katastrofen ligger i, at Konstantinopel var en kristen by, og derfor på ingen måde var et mål, som korsfarerne skulle have angrebet, om end dens indbyggere var ortodokse og ikke katolikker.
Nu har jeg så spillet og gennemført The Cursed Crusade, og så er det vel passende at skrive lidt om det. Gameplay og bugs kan man læse om i de deciderede anmeldelser af spillet, som er at finde rundt omkring på nettet, så jeg tænkte, at jeg hellere ville udnytte lejligheden til at skrive om, hvordan spillet gør brug af historien om det Fjerde Korstog som baggrund for sin fortælling. Baggrund er netop nøgleordet her, for spillet forsøger sådan set ikke, at fortælle historien om det Fjerde Korstog, men derimod historien om Denz de Bayle og Esteban Noviembre (begge fiktive personer), og den frygtelige forbandelse, som de begge er ramt af. I løbet af deres kamp for at få bugt med denne forbandelse, bliver de to herrer imidlertid viklet ind i det Fjerde Korstog, og kommer til at have en del at gøre med en række historiske personer, som er kendt fra kildeteksterne fra perioden (som i øvrigt er fra ca. 1199-1205, alt inklusive).
Lad os da bare kaste os ud i det uden hæmninger, og tale lidt om disse historiske personer, der optræder:
Her har vi Markgrev Bonifacius af Montferrat, der ifølge de historiske kilder var korstogets officielle leder. Ved korstogets begyndelse skulle han have været omkring 50 år, hvilket vel godt kan stemme overens med hans udseende i spillet. Hvordan Bonifacius egentlig var som menneske, er selvfølgelig ikke til at sige med sikkerhed, men der kan i hvert fald ikke være tvivl om, at The Cursed Crusade fremstiller ham langt mere negativt, end nogen historiske kilde gør. I The Cursade Crusade er Bonifacius nemlig blevet historiens egentlige skurk, hvis onde motiver faktisk er årsagen til, at korstoget bliver en frygtelig redelighed.
Her har vi så Grev Balduin af Flandern, som i virkelighedens korstog var en af de helt store kanoner; både en af initiativtagerne til korstoget, og en af de højst rangerende, selvom han dog ikke havde så høj prestige som Bonifacius. Med hensyn til Balduin tager spillet dog meget store friheder i forhold til de historiske kilder. For det første er han i spillet fremstillet som en ret gammel mand, mens han i virkeligheden kun burde være 28 år, og derfor langt yngre end Bonifacius. Yderligere har Balduin i spillet fået rollen som Bonifacius' mere eller minde tåbelige håndlanger, hvilket slet ikke stemmer overens med kildeteksterne.
Vi går videre til Gotfred af Villehardouin, som formentlig er den mest berømte (omend for de fleste totalt ukendte) person fra Det Fjerde Korstog, fordi han er forfatter til en af de mest omfattende beretninger om korstoget. Villehardouin var i virkeligheden marsk (det vil sige øverste militære rådgiver) for greven af Champagne (som også var med på korstoget), men i spillet bliver han omtalt som en af "The High Barons", og fremstår som korstogets egentlige leder, og som en, der rangerer højere end Bonifacius. Der er ingen tvivl om, at Villehardouin var en meget stor kanon, som sikkert har været involveret i mange af de store beslutninger, men han var trods alt kun rådgiver for en af greverne, og det virker meget usandsynligt at han skulle kunne tale til Bonifacius som en lige- eller ligefrem overmand. At han på billedet er fremstillet med en krone på hovedet, understreger at han virkelig har fået høj status i denne udgave af historien.
Til sidst har vi Murzuflos, som ellers var en ret interessant og tilsyneladende brutal person, som var god til at gøre livet surt for korsfarerne, og som man, ganske passende, får lov til at slås med i en slags boss-kamp. På engelsk lyder hans navn enormt meget som [mercyful], hvilket han sjovt nok på ingen måde var. Virkelighedens Murzuflos blev henrettet af korsfarerne ved at blive kastet ned fra en meget høj søjle. Dette kunne være blevet en ret spektakulær scene, men det er desværre slet ikke med i spillet.
Mange af de andre historiske personer fra korstoget bliver desværre kun omtalt i mellemsekvenser bestående af stilbilleder. På ovenstående billede ses f.eks. Pave Innocens III, som havde stor betydning, men som godt nok ikke var med på selve korstoget. Andre personer, som kun nævnes kortvarigt er Fulko af Neuilly (prædikanten der satte det hele i gang), Enrico Dandolo (den oldgamle leder af Venedig) og Prins Alexios af Konstantinopel (som det gik så grueligt galt for).
Man kunne selvfølgelig have gjort så meget, og det er heller ikke fordi jeg skal sidde og kritisere udviklerne for ikke at have lavet en fuldstændigt historisk korrekt udlægning af korstoget. Udviklerne ville lave et actionspil, og det har de også gjort, og for at give spilleren mulighed for at bruge nogle superkræfter, har de fundet på historien om "the curse", som hovedpersonerne lider af, og som, i denne udlægning af korstoget, i virkeligheden var en af årsagerne til, at tingene gik, som de gjorde. Selvfølgelig kunne man godt have fjernet det overnaturlige, og lade et actionspil foregå i en mere realistisk udgave af korstoget, men ville spillet være blevet sjovere af det, eller ville det ende med at ligne undervisningsmateriale?
Jeg kunne da stadig godt tænke mig, at der en dag kom et spil om Det Fjerde Korstog i Assassin's Creed-kvalitet (fordi netop Assassin's Creed fortalte så fint om perioden omkring det Tredje Korstog), men det er ikke fordi det vil være nogen let opgave at forbinde den historie med gameplay. Der var ikke specielt mange gode gammeldags slag i Det Fjerde Korstog, så det virker ikke oplagt at lave et taktisk spil ud af det. Nu har man så med The Cursed Crusade brugt en modificeret udgave af historien til at lave et actionspil, og det kan man så mene om, hvad man vil. Hvad kunne man ellers gøre med historien? Et adventurespil? Tjah...
