Der er mange spil, der ligner hinanden. Til tider gør det ikke så meget, til andre tider gør det meget. Specielt kan det være irriterende, hvis der er tale om historiedrevne spil, hvor historierne ligner hinanden til forveksling.Jeg har engang læst en masse om Final Fantasy og den slags spil, og der er nogle mennesker, der er kommet frem til, at historierne i hovedtræk ligner hinanden meget, selvom Final Fantasy jo netop er spil, der har historier, som mange sætter enormt stor pris på.
Nogle vil påstå, at Kefka, Sephiroth og, øh, Ultimecia måske ikke ligner hinanden så meget, men måden, historierne udvikler sig på i de tre spil (Final Fantasy 6, 7 og 8) er meget ens. En slags oprørere eller anden gruppe kæmper mod en form for ondt imperium, som ved afslutningen af "disk 1" viser sig ikke at være hovedfjenden, hvorefter jagten på den egentlige skurk begynder.
Personligt synes jeg ikke at historierne i de tre spil ligner hinanden så meget endda, selvom ovenstående model måske nok holder.
Men taler nogen overhovedet om Final Fantasy mere? Sluttede serien, som vi kender den, virkelig ved det tiende spil, og skal man virkelig ty til Mistwalkers "Lost Odyssey" for at få noget der ligner nu til dags? FF11 var afgjort ikke et "FF", og 12'eren var det måske heller ikke. Nu bliver nr. 14 åbenbart også et MMORPG. Sælger traditionelle RPG'er virkelig ikke længere? Noget kunne tyde på, at de gør, for jeg mener at have læst, at Dragon Quest 9 sælger som varmt brød.
Og så kom vi til det, jeg egentlig ville tale om: Dragon Quest. For hvis der er en spilserie, der gentager sig selv bemærkelsesværdigt meget, så må det være Dragon Quest. Der kan opstilles en formel, der er langt mere bekymrende end den om Final Fantasy:
Mand, der ligner Son-Goku fra Dragonball til forveksling, og som er Den Udvalgte rejser verden rundt for at besejre en skurk, der ligner en skurk fra Dragonball til forveksling. Gentag.
Det er sikkert åbenlyst, at min kæphest, eller hvad det nu kaldes, er, at kritisere ting, som mange folk er vilde med, fordi jeg så kan bilde mig selv ind, at "folks" fascination af et givent produkt bare skyldes en eller anden form for strøm eller stemning, og hvis jeg analyserer mig frem til hvor dårligt det pågældende spil er, vil folk komme til fornuft og indse at: "Nå, ja, ICO (eller noget andet, men helst ICO) er faktisk ret dårligt. Hvorfor hoppede jeg mon på, at det var et godt spil?"
Jeg har sat et billede af hovedpersonen fra Chrono Trigger sammen med de andre billeder. Egentlig ville jeg gerne kritisere Dragon Quest, men jeg er kommet frem til, at næsten uanset hvor "hardcore" folk så end er, så er der næsten ingen her i landet, som udtaler sig ret meget om Dragon Quest. Jeg ville ellers tro, at spillets sindssyge popularitet i Japan nærmest ville tvinge elskere af japanske spil herhjemme til at spille dem. Når ingen så alligevel udtaler sig om dem, vælger jeg at konkludere, at det er fordi folk måske nok spiller dem, men ingen har rent faktisk tålmodigheden til dem. I stedet for så at "indrømme" at spillene er ret ringe, så nævner de slet ikke spillene. Det går jo ikke at der begynder at komme revner i hele illusionen, for hvis det mest elskede JRPG i Japan er dårligt, hvad siger det så ikke om så meget andet?
Til pointen:
Manden, der har tegnet tegneserien Dragon Ball hedder Akira Toriyama. Det er et navn, som er godt at kende, hvis man gerne vil virke vidende om japanske tegneserier. Toriyama bliver gerne omtalt som en "stor" og "vigtig" tegner. Toriyama har også lavet tegninger til Dragon Quest.
Min påstand: Toriyama kan reelt kun tegne én eneste figur som hovedperson til en historie. Et eksempel er, at hovedpersonerne i Dragon Ball, Dragon Quest 4, Dragon Quest 5, Dragon Quest 8 og Chrono Trigger ligner hinanden til forveksling. Hvor stor en kunstner kan manden være?
