mandag den 6. august 2012

Jeg elsker spil med korte titler

Det lader til at være ret populært at give sit spil en titel på ikke bare ét ord, men også kun med én stavelse. Jeg har en forestilling om, at omtrent hver andet spil har en sådan titel, men faktisk har jeg ikke kunnet finde flere enstavelses-spil end dem på billedet her, så måske er det lidt overdrevet.

Men er det smart at give sit spil sådan en kort titel? For dem, der har lidt dårlig hukommelse, kan det måske være svært at huske forskel på alle de korte navne. Og på den måde kommer folk måske til at forveksle nogle af spillene.
Jeg skal sige med det samme, at jeg slet ikke kender til indholdet i racerspillene her: Pure, Fuel og Dirt. Jeg kan godt huske, at jeg læste om Fuel engang; det var vist noget med at køre rundt i et stort område på adskillige hektar. Dirt har fået mindst to efterfølgere, så helt dårligt har det nok ikke solgt. Pure er sikkert et motercykelspil eller motorcrossspil eller noget, og det er jo helt lækkert i sig selv.

Men de andre... De lugter måske lidt af at være ret middelmådige? Igen, jeg ved det ikke, jeg har ikke prøvet nogen af dem. Mon ikke snart trenden med de ultrakorte titler når sin ende? Eller måske ikke.