Jeg købte engang Vandal Hearts til PS1 brugt for en slik, sammen med Castlevania: Symphohony of the Night og Toshinden 4 på Amager. Det var ikke fordi jeg kendte spillet, men titlen virkede meget bekendt. Jeg mente da nok, at det var et af de der Playstation-spil, som ikke var så udbredt endda, men som vist var noget særligt i visse kredse, lidt i stil med Wild Arms.I hvert fald, så var spillet allerede møggammelt, da jeg købte det, og nu er det endnu ældre. Jeg prøvede det for første gang i sidste uge, som en del af mit personlige projekt om at gennemføre alle spil jeg ejer. Et projekt, der hovedsageligt skal give mig god samvittighed på et eller andet sygt plan, men som bliver umuligt at gennemføre, fordi jeg ejer et spil som Loaded.
Ikke desto mindre har jeg altså nu gennemført Vandal Hearts, der, som jeg fandt ud af, er et taktisk RPG af en slags. Vi kan også bare sige, at det minder en del om spil som Fire Emblem og Final Fantasy Tactics. Den store forskel er, at Vandal Hearts er både ret nemt og ret lettilgængeligt. En af de mest bemærkelsesværdige forskelle er, at det ikke gør noget, at figurerne dør, for de dør ikke permanent. Ryger de ned på nul HP, så trækker de sig bare indtil næste kamp. Undtagelsen er hovedpersonen, der ikke må dø, men han er heller ikke så svær at holde i live endda.
Spillets grafik består af 2d-sprites på 3d-baggrunde, faktisk meget i stil med FF Tactics, men ikke nær så pænt. Faktisk er den grafiske stil ret speciel. Nogle af figurerne har nogle store næser, og der er i det hele taget noget ved spillet, der får det til at minde om et Amiga-spil, selvom det naturligvis ikke er tilfældet. Måske skyldes det, at spillet har nogle ret høje lydeffekter, som egentlig er ganske gode. F.eks. er der en fin sprøjtelyd, når blodet sprøjter ud af de nedlagte fjender. I rulleteksterne lagde jeg mærke til, at det er Akira Yamaoka, der har stået for lydeffekterne. Hvis ikke, jeg tager meget fejl, så er det vist den samme mand, som senere har lavet lyd til Silent Hill, og som det er meget populært at fremhæve, hvis man gerne vil have respekt i visse kredse.
Jeg morede mig ret godt med Vandal Hearts, og jeg synes ikke, at det er specielt kort. Faktisk har det en meget passende længde. Men det er jo også nemt nok at sige, når jeg kun har givet 40 kroner for det.Der skulle være en 3'er på vej som download-spil til Xbox 360 og PS3, men ud fra folks kommentarer på Gamefaqs, og ud fra nogle screenshots, ser det desværre ikke ligefrem fantastisk ud. Dog kan det jo være, at det er det alligevel
