Selvfølgelig er det bare fordi, jeg er dårlig til spil, men nu har jeg efterhånden tænkt det her mange gange:Er det virkelig sjovt at blive forgiftet?
Nu taler jeg selvfølgelig i spilsammenhæng.
Der er mange spil, der byder på diverse "statuseffekter"; man kan blive til sten, man kan blive frosset til is, man kan blive forbandet, og man kan blive forgiftet.
At blive forgiftet medfører som regel, at ens livskraft stille og roligt (eller i visse tilfælde, hurtigt) vil falde, indtil den enten aftager af sig selv, eller du drikker en modgift.
Det er ikke sjældent at generelt temmelig ufarlige monstre har giftige angreb. Hvis jeg derfor er uforsigtig, bliver jeg forgiftet, selvom monstret i sig selv ikke er noget problem at nedlægge. Selvom jeg står tilbage som sejrherre, står jeg altså i en dum situation. Har jeg modgift på mig, kan jeg selvfølgelig bruge den, men hvad hvis jeg ikke har? Som regel er modgift ikke hverken dyrt eller svært at skaffe, men det betyder tit, at jeg bliver nødt til at gå tilbage, eller en omvej, for at skaffe det. Jeg kan selvfølgelig også spille sej, og så bare lade giften tage, hvad den vil, og håbe på, at tiden læger mig.
Man kunne måske argumentere for, at det netop er det, at jeg skal tage et valg, der gør giften til et interessant gameplayelement. Er jeg forsigtig eller dumdristig? Har jeg været smart nok til at tage masser af modgift med mig.
Selv synes jeg bare, det er ret kedeligt. Jeg synes godt, at der må komme et årti med spil, hvor man ikke kan blive forgiftet.
