Ja, der kan vist ikke være nogen tvivl om, at jeg elsker Mass Effect, for nu må jeg have gennemført det TRE gange, og det er sågar lykkedes mig at gennemføre det på "Insanity". Og ikke noget med at importere en figur på level 59, næ, nej. Fra level 1 af. Det skriver jeg, fordi jeg lige har læst, at det giver "ultimate bragging rights" at gøre sådan. Så hvorfor ikke skrive lidt om Mass Effect, og lidt om "insanity"?
Mass Effect er et pragtfuldt eventyr med figurer, stemning og univers, der falder i min smag. Jeg synes, spillet er herligt dramatisk, og fordi figurerne gør et varigt indtryk, så bliver historien medrivende. Det her spil formår en masse af det, som jeg kritiserer andre spil for, ikke at kunne. Og det er nemlig det med dramatikken.
Der er mange, der er helt vilde med Oblivion og Fallout 3 - for lige at nævne nogle af de mest åbenlyst spil, at sammenligne med - og det er jo også helt fint, og det er også underholdende spil i deres egen ret. Men dramatiske vil jeg ikke ligefrem kalde dem. Når den store afsløring finder sted til sidst i Fallout 3 (når man finder ud af, hvem der egentlig styrer 'The Enclave'), så har jeg en ide om, at den pågældende scene så afgjort mangler dramatik. I stedet for, at gøre det spændende med alle de elementer, der skal til, så ender det bare med at være sådan: "Nå". Men det er jeg sikkert ene om at mene.
Til gengæld synes jeg, at Mass Effect henimod slutningen laver noget ganske fin historiefortælling. Ingen vil tro på Shepard. De tager skibet fra hende. Hverken The Council eller Ambassadøren vil løfte en finger. Men så viser den gode Kaptajn Anderson sig som en helt, der gør det hele muligt. Og derefter går det bare løs. Og den måde, det hele ligesom ender der, hvor det startede, det er bare fantastisk. Ja, og så videre.
Her kunne man have indsat et billede af Tali, Wrex og Garrus, men det ville næsten være for oplagt, så her er T'soni, Ashley, og vist nok Kaidan.Lad os tale lidt om "Insanity"-sværhedsgraden. Det er sådan, at de hårde sværhedsgrader ikke er tilgængelige, før man har gennemført spillet, og muligvis skal man også spille på "Hardcore", før man kan spille på "Insanity". Jeg var så uheldig for nogle år siden, at Xbox'en brændte sammen med savegames og det hele, så jeg var bange for, ikke at kunne spille på "Insanity" her forleden, da jeg fik lyst til det. Dog kunne noget tyde på, at spillet faktisk kigger på, om man har den pågældende achievement, og ikke på ens savegames, når den skal undersøge sagen. I hvert fald var "Insanity" tilgængelig. Noget andet sjovt er, at der står "Must be unlocked", når man vælger den sværhedsgrad, så jeg var lidt i tvivl om jeg nu virkelig havde valgt den eller ej, men det skal åbenbart stå der. Hvis den ikke er tilgængelig, dukker den slet ikke op i menuen, har jeg læst mig til.
Og hvad er så anderledes på "Insanity"? Ja, der står noget om, at der er level-scaling, sådan så fjenderne bliver stærkere, hvis man selv er på høj level, og at bosserne bliver yderligere stærke. Men det mest bemærkelsesværdige er, at alle fjenderne har absurd meget energi. Man kan stå tre mand og skyde løs på en menneskelig fjende i noget, der føles som et helt minut, før vedkommende dør. Sjovt nok, er det mest de "organiske" fjender, der har det sådan. Geth'erne kan faktisk ikke holde til specielt meget.
Det andet, jeg bed mærke i, var, at spillet lagde ud med at være så svært, at jeg faktisk troede det ville være umuligt. Spillet starter jo med en kamp mod Geth på Eden Prime, og eftersom de er maskiner, er de ikke specielt hårde, selv på "Insanity". Til gengæld fik jeg så mange prygl af de to snigmordere ude foran Chora's Den, at jeg nærmest ikke troede på det. Det kostede meget Medi-Gel og mange granater at nedlægge de to. Men det gik. Og derefter steg jeg i level og fik flere evner, og så blev det efterhånden overkommeligt.
Til sidst, på level 45, med en god, tung rustning og "Immunity" på max niveau, faldt fjenderne på stribe (selvom de stadig skulle skydes i meget lang tid).
Er 2'eren mon sværere?
