For omtrent hundrede år siden fik jeg foræret en PC Best Buy Pocket-udgave af det allerede dengang meget gamle Alone in the Dark 3. Først nu, hundrede år senere, besluttede jeg mig for at give spillet en tur i computeren.Til min overraskelse kører spillet fint under Windows XP. Nok kører det i et lille vindue, der ikke kan gøres større, men det kører ganske glidende og lyden virker også.
Alone in the Dark får ofte æren for at være Survival Horror-genrens grundlægger (eller er det holdet bag spillet, der er genrens grundlæggere? Kan et spil grundlægge noget?) indtil Resident Evil genopfandt den nogle år senere. Det skal siges, at dette ikke er første gang, jeg stifter bekendtskab med serien; jeg har tidligere prøvet at spille Alone in the Dark, men det var dengang lyden ofte ikke virkede i spil, og desuden forstod jeg ikke, hvad det gik ud på. Uden lyd var det også svært at vurdere, om der var tale om et egentligt gyserspil, eller om det bare var uhyggeligt på den der Commodore 64-agtige måde, som gjorde selv Monty on the Run ganske skrækindjagende, for slet ikke at tale om Splash-screen'en i Dragon's Lair.
I hvert fald har jeg nu haft den oplevelse at prøve Alone in the Dark 3 rigtigt. Hvad kan jeg så sige om spillet?
Mit umiddelbare indtryk var, at det var besværligt. Allerede i det første "rum" i spillet, er to stier blokeret af cowboys. Naiv som jeg er, forsøger jeg at skyde dem med den ladte revolver, som jeg kan se, at jeg er udstyret med. Cowboy'derne viser sig imidlertid at være usårlige, og Edward Carnby, spillets hovedperson, viser sig hurtigt at være død. Her viser sig dog straks et positivt træk ved spillet: Der kan saves hvor som helst, og det tager ingen tid, selv med min computer. Yderligere kan døds-mellemsekvenser hurtigt springes over, hvorefter spillet hurtigt kan loades igen - Bravo!
Men altså, Alone in the Dark 3 er et spil, der straffer et fejltrin fra spilleren med død. Det er også et spil, hvor man dør, hvis man f.eks går gennem et hul i en mur, og det så viser sig, at der ikke er andet end et langt fald bag hullet. I et spil, der lægger op til udforskning, virker det med nutidens, eller i hvert fald med mine øjne, lidt uhensigtsmæssigt at dræbe spilleren uden advarsel. Der er ikke noget med, at Carnby siger: "Jeg må hellere holde mig fra denne afsats"; han falder bare ned, og så dør han, og så loader jeg spillet.
En anden ærgerlig ting er, at jeg skal ind i spillets menu for at skifte actionknappens funktion. Hvis jeg vil søge i stedet for at skubbe, må jeg ind og ændre Carnbys tilstand, som var han Twinsen fra Little Big Adventure. Men hvor de fire "humørtyper" i Twinsens spil var sjovt og nemt at anvende, virker systemet i Alone in the Dark tungt og ret irriterende. Det ville være nemmere, hvis knappen bare altid gjorde det rigtige, men det er jo nok en slap holdning, som ikke fandtes i 1994, som spillet, i følge æsken, er fra. Det ville heller ikke være så slemt, hvis det at søge var nemt og hurtigt. Det er det dog ikke; det tager tid at finde genstande, og Carnby skal desuden stå på det helt rigtige sted. Ting, der ligger på jorden er han dog kvik nok til selv at samle op, men det betyder så, at mange af disse ting ligger på steder, hvor spilleren ikke kan se dem, og da vi taler om faste kameravinker, ja, så må Carnby bare gå lidt rundt over det hele.
En løsning er naturligvis at gøre som jeg: at beslutte, at spillet måske nok er interessant, men simpelthen for besværligt til at spille uden en god gammeldags snydeliste, hvilket da også var præcis, hvad jeg fandt mig.
Faktisk hyggede jeg mig udmærket med Carnby og en snydeliste, lige indtil der stod, at nu skulle jeg løbe. I manualen, og alle andre steder, jeg kunne finde, oplyses det, at Carnby løber, hvis spilleren trykker "pil op", derefter slipper knappen og hurtigt trykker på den igen. For mit vedkommende virker det ikke. Jeg har forsøgt i timevis at få manden til at løbe, men han vil bare ikke. Men så pludselig lykkedes det; jeg ved ikke, hvad jeg gjorde, men han løb, og jeg kom videre. Lige indtil det næste sted, hvor han skal løbe. Jeg har forsøgt, men han vil ikke. Jeg ved, det er muligt, men det ligger bare ikke i mit tastatur. Min umiddelbare forklaring er, at Windows XP simpelthen ikke kan registrere kommandoen, for selvom det er en genudgivelse optimeret til Windows, så var der jo ikke noget, der hed XP dengang. "Det må være noget med Echo off", bilder jeg mig selv ind.
Uanset hvad, så vil både jeg og Carnby gerne over lavapølen, men om vi nogensinde kommer det er tvivlsomt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar