Jeg elsker spilåret 2009

Så er det nytår, og så kan jeg passende skrive lidt om de spil, jeg har spillet i 2009. Jeg holder ikke styr på, hvornår de forskellige spil er udkommet, jeg koncentrerer mig udelukkende om, at jeg har spillet disse spil i 2009.

Valkyria Chronicles må næsten utvivlsomt være det bedste spil, jeg har spillet i år. Fantastisk gameplay og stemning hele vejen igennem, og måske i sig selv grund nok til at eje en PS3. Jeg er i forvejen glad for "strategi-RPG"-genren, og dette spil byder virkelig på noget nyt i denne genre. Flere af figurerne i spillet er i øvrigt ganske elskværdige, på hver deres måde. Et af de få spil, hvor jeg ikke kom til at tænke: "Det her kunne være gjort bedre".

Tekken 6, ja, så kom det endelig til at ske: Tekken, der kan spilles online. Fungerer det så? Ja, alt i alt fungerer det vel nogenlunde. Men hvad med selve Tekken 6? Egentlig er det ikke så meget selve gameplayet, men mere alt det andet, jeg vil brokke mig over. Der mangler ligesom noget. Det virker sløset. Og lad os indrømme det: Spillet er grimt. Det ligner jo virkelig et PS2-spil. Bevares, figurernes design og så videre er måske fint nok, men modellerne er jo egentlig ikke særligt flotte, og der er seriøst stadig baner, der benytter sig af en eller anden falsk-3d effekt for at se åbne ud. Jeg kunne forstå det i Tekken 2 og sågar også i Tekken Tag, men stadig? Jeg tænker især på banen med fårene, som dog ellers er morsom.

Og så er der jo hele singleplayerdelen. Altså "Scenario Campaign", det som hed "Tekken Force" i gamle dage. Jeg ved ikke... Det virker som om, de har satset hårdt på den, men samtidig er det håbløst grimt, og historiefortællingen er elendig, langtrukken og kedelig. Og hvis vi alligevel skal nævne gameplayet, ja, så er det jo den samme juggle-fest som det har været i de sidste par spil. Men vi spiller det jo alligevel, og der er jo ikke nogen, som vil spille andre fighting-spil, så vi ender altid med Tekken.

Resident Evil 5 blev lånt på biblioteket. Ja, af en eller anden grund var spillet dømt ude på forhånd, så jeg købte det aldrig, på trods af min begejstring for 4'eren. Efter at have prøvet demoen, vidste vi jo godt, at 5'eren ikke kunne overgå sin forgænger. Men faktisk et ret sjovt spil, der dog på ingen måde er nyskabende. Og når jeg ikke bider mærke i, at det skulle være specielt flot, så er det måske fordi jeg er forvænt. "Seven minutes... Seven minutes is all I can spare to play with you"... Slet ikke dårligt

Final Fantasy Tactics fik jeg også endelig gennemført. "If Shakespeare wrote a game". Sådan blev spillet beskrevet på et eller andet Final Fantasy-forum i tidernes morgen. Jeg har altid været fascineret af at kunne lege med dragoons, og det fik jeg da også mulighed for. Egentlig var jeg også ret begejstret for spillets verden og figurer, men helt fantastisk var det måske ikke. Det mest skuffende var dog, at spillet kan siges at være decideret broken visse steder. Baner, der kun kan vindes hvis AI'en tilfældigvis opfører sig på en speciel måde, og andre baner, der låser dig fast, og kræver at du har særlige evner for at vinde, men som ikke lader dig gå ud og tjene EXP... Lidt gammeldags, men jo også et gammelt spil. Jeg tvivler dog på, at Square-Enix's nyere spil er bedre. (Wow, det lyder ret negativt, hva'?)

2009 var i det hele taget året, hvor jeg begyndt at låne spil på biblioteket, heriblandt Capcom Classics Collection 2, som blandt andet indeholdt det, efter min mening, afskyelige Strider. Også Street Fighter 1 fik jeg mulighed for at prøve. Det er nok det spil i hele verden, der har den dårligste styring overhovedet. Men jeg tilgiver spillet, for det virker som en slags eksperiment. Strider derimod har jeg ikke meget til overs for, eftersom jeg har set det omtalt som en "klassiker".

Soul Bubbles til DS er ligeledes et spil, som jeg har set rost til skyerne. Selv kan jeg dog ikke rigtigt se fidusen. Spillet er måske meget hyggeligt, men jeg synes egentlig ikke, det er særligt sjovt; snarere bare anstrengende at sidde og puste bobler igennem små huller. Gad vidst, om jeg ser lyset?

Dragon Quest 4 blev det første spil i hovedserien, jeg fik gennemført. DS-udgaven er enormt flot, men HOLD DA OP, hvor er det spil skabelonsskåret. 100% forudsigeligt. For en, der ikke har spillet det dengang, det var hot, er det lidt svært at se, hvad der skulle være fantastisk ved dette spil. Men bevares, det er gammelt. Og dobbelt-bevares, jeg gennemførte det jo sådan set også.

Civilization Revolution fik jeg spillet både til DS og til Xbox 360. Jeg må sige med det samme, at jeg langt foretrækker Xbox-udgaven. Jeg bliver altså nødt til at have en flot, farverig præsentation på en "rigtig" skærm for at holde interessen. DS-udgaven er da fin nok, men jeg tror godt nok aldrig, at den kommer til at gøre det for mig.

Makai Kingdom, som også blev lånt på biblioteket, blev min introduktion til Nippon Ichis strategispil. Ganske fint, og vel egentlig også humoristisk. Dog næppe noget, jeg kommer til at forgude, og jeg har jo heller ikke købt flere af slagsen endnu. Men trods alt underholdende, og ikke med den slags irriterende fejl, som så mange andre spil indeholder.

Phoenix Wright: Ace Attorney fik jeg faktisk også først spillet i 2009, og det er faktisk et glimrende spil. Næppe noget, jeg nogensinde vil spille igen, efter at have gennemført det, men efterfølgerne kunne være helt fine at prøve.

Fallout 3 skal da absolut nævnes. Et spil, jeg har haft travlt med at kritisere, og det har sandelig også sine kritikpunkter. Måske hovedsageligt fordi det rammer min kæphest: Det lægger op til at kunne være storslået, men er det på ingen måde. Konfrontationen med "skurken" og hele "main quest"'en er nærmest blottet for dramatik. Og Bethesdas måde at lave NPC'er på lader ikke til at kunne lave andet end meget, meget tomme personer. Jeg vil aldrig nogensinde kunne forstå folks begejstring for Bethesdas verdener. Men bestemt et meget underholdende spil med mange gode elementer, og med et kampsystem, som jeg faktisk bedre kunne lide end det i...

Dragon Age: Origins. Og ja, jeg har jo skrevet om dette, årets, eller måske årtiets, "vigtigste" spil tidligere, og det skal vel ikke være nogen hemmelighed, at jeg er lidt skuffet. Men var jeg ovenud begejstret for Baldur's Gate lige med det samme? Haha, ja, jeg var totalt forgabt i det. Men hvad med toeren? Det kan jeg faktisk ikke huske. Et godt spil, ja, men godt nok?

Vinderen er og bliver Valkyria Chronicles.