Er det på tide at skrive lidt om det urørlige Dragon Age? Nu har vi ventet på det her spil lige siden år 2000, også selvom vi måske først blev klare over det i 2007. Edge nr. 209 smed et femtal efter spillet. Et femtal. Kan det virkelig være en retfærdig karakter?Er Dragon Age en værdig efterfølger til Baldur's Gate? Eller er det snarere endnu en omgang Neverwinter Nights? Måske er det lidt en blanding.
Det, som jeg selv savnede i Neverwinter Nights, var interessante personer, en interessant verden, og det, at have nogle party members, i stedet for bare en henchman og en familiar. Dragon Age har givet party members tilbage til spilleren. Nu er det en gruppe på fire, i stedet for seks, som i gamle dage. Selvfølgelig er det ikke helt det samme, men det er såmænd helt fint.
Og er de så interessante, disse figurer? Ja, det må jeg sige, at de er. De har masser at sige, og de "giver" dig mere, hvis du giver dem noget. De har deres baggrunde, og de er en del af den verden, spillet foregår i. Og de betyder så meget for mig, at jeg bliver ked af det, når de bliver skuffede over mine valg som gruppens leder.
Dragon Age har bestemt været et spændende bekendtskab, om end jeg ikke har været lige begejstret for alle dele af spillet. Jeg kan dog se, at det, som jeg selv har været utilfreds med, bestemt ikke er det samme, som Edge har været utilfreds med. Den største hindring for min totalte hengivenhed til spillet, har simpelthen været, at der har været for meget kamp og for lange dungeons. Jeg husker, at det især var nede i "The Deep Roads" og oppe hos kulten i bjergene, at jeg simpelthen havde fået alt for meget dungeon crawling. For nogle vil kamp i sig selv måske være spændende, men jeg blev ved med at tænke: "Hvornår sker der noget?" Her skal jeg dog indrømme, at jeg selv er fra "Torment-skolen"For mig, ville det i hvert tilfælde ikke have gjort noget, om der var mere fokus på mindre delhistorier. F.eks. var jeg ret begejstret for "The Stone Prisoner", som er en sub-quest af cirka en times varighed, som kan downloades som tilføjelse til spillet. Så vidt jeg har hørt, har alle fået en kode til gratis download med i æsken. Til gengæld havde jeg sværere ved at bevare begejstringen under nogle af de meget længere hovedmissioner, som jeg følte ledte fra den ene dungeon crawl til den anden. Selvfølgelig ikke uden samtaler og historier, men stadig, efter min mening, med en meget stor fokus på kamp.
Det kan sagtens være, at alle disse udtalelser skyldes, at jeg har et nostalgisk forhold til Baldur's Gate II, men når jeg sidder og tænker på, at tage endnu en gennemspilning af Dragon Age, så kan jeg ikke lade være med at tænke: "Jeg skal godt nok slås meget, før jeg kan komme frem til det næste sted, hvor jeg kan tage et moralsk valg, og påvirke historien i den ene eller den anden retning". Selvom Dragon Age, efter "origins-historien", har tre hovedmissioner, som kan spilles i den rækkefølge, man har lyst, så virker det ikke helt, som at gå frit rundt i Athkatla og finde quests, som jeg gjorde det i Baldur's Gate. Dette kan jeg selvfølgelig kun sige, for jeg også selv er en af dem, der blev trætte af, at skulle igennem Irenicus' fangehul hver eneste gang, og som derfor har installeret ham barden, der gør, at man kan springe hele den del af spillet over.
Nå, det skal jo nødigt blive for langt, så lad os afslutte med noget helt konkret kritik:Jeg savner vilde lyde, når troldmænd kaster magi. Det lød jo fantastisk i Baldur's Gate! Jeg aner ikke, hvad det er, de siger, men sådan noget messen eller "chanting", det savner jeg godt nok. Med mindre det skyldes, at der har været en fejl i mit Dragon Age, så ser det altså ud til, at en troldmand bare skal vifte med sin stav for at kaste de vildeste formularer. Han kunne da godt sige et eller andet på latin, eller noget.
Og så savner jeg de helt vilde scener. Jaja, der er da nogle kampscener med store hære, og noget med drager og "Grey Wardens", men hvor er de scener, som er sjove at se mange gange? Hvor er "Gorion nakker alle Sarevoks håndlangere pånær en, men bliver så dræbt", og i endnu højere grad: "Arrogante Irenicus slagter Cowled Wizards hurtigere end man kan nå at tælle dem"?
Det må utvivlsomt være Loghain (se illustrationen ovenfor), der er det tætteste, Dragon Age kommer på den slags, og han er da også god. Men er det nok?
Der kunne siges mere, men jeg stopper nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar