Jeg elsker Mortal Kombat II

I kender jo nok det der med, at se en eller anden opsamling af gamle spil i en butik, og så komme til at købe den, fordi det da lige vil være lidt sjovt at prøve et eller andet spil igen, som man var vild med for tyve år siden, som f.eks. Spyhunter.

Mortal Kombat II, som i øvrigt ikke hedder "Morten, Come Back!", holder sig faktisk meget godt. Selvfølgelig er der masser af nostalgi involveret, og allerede dengang var der fremadsynede mennesker, som påpegede, at Mortal Kombat tabte til Street Fighter 2, fordi alle de spilbare figurer var lige store, og stort set havde de samme grundbevægelser. Alligevel blev det spillet pænt meget.

Men Kintaro, det store bæst med de fire arme og striberne på ryggen, ham har jeg aldrig kunnet klare. Eftersom det var en PC-udgave af spillet, vi havde dengang, så kunne man komme ind i sådan en vild snydemenu (hvis man købte bladet "Computerspil Tips & Tricks"), hvor man kunne give spiller 1 uendelig energi og sådan. Så derfor har jeg set hvad der sker, når man kommer videre, men jeg har aldrig klaret ham på ærlig vis.

På denne dag, d. 4 maj 2010, lykkedes det mig så for første gang at vinde over ham. Det var i den arcade-udgave af spillet, som findes i Midway Arcade Treasures 2 til PS2. Det viste sig, at hvis man hopper hen mod Kintaro, og først sparker i sidste øjeblik, så rammer hans uppercut ikke, og så kom han endelig ned med nakken.

I øvrigt er det et spil med mange sjove detaljer. Det har altid været sjovt, at Kano og Sonyas forsvinden er forklaret med, at de står lænket ved siden af Shao Kahns trone, men det allersjoveste er vel næsten det, at det er Shao Kahn selv, der er kommentator. Så når man endelig skal slås mod ham, så er der ikke nogen, der siger "Round 1 - Fight!"; han går bare i flæsket på dig. Og når han så selv vinder, står han og ævler løs, men når han taber, er der ikke nogen til at sige noget, så der er bare stilhed.

Og så er det da også forbandet morsomt, at han hele tiden skal nævne sit eget navn, som var han bange for, at nogen skulle glemme, hvem han er. "Feel the power of Shao Kahn". "Feel the wrath of Shao Kahn". "I'm Shao Kahn".

Ha!